Search
12:12h. Saturday, 26 May 2018

INDENRIGS

Ræset om studieboliger

Antallet af studerende i de danske storbyer stiger, men mængden af studieboliger står stille. Priserne bliver presset i vejret, og de unge studerende trækker halen mellem benene og løber hjem til mor og far.

Der er overraskende få studieboliger i de danske storbyer og der er mange studerende, der ikke får fat i en studiebolig.

Som studerende i København eller Aarhus er det nærmest umuligt at få en bolig.

Ventelisterne i København kan have mere end tyve års ventetid - hvis du skal være sikker på en bolig når du fylder 20, er tiden for længst udløbet.

Prisen på disse boliger er heller ikke lave, så der skal spares op i lang tid før udflytningen. Selvom priserne generelt er tårnhøje, er der dog en prisforskel mellem Aarhus og København. På trods af den gængse forestilling, er kvadratmeterprisen på en lille lejlighed faktisk billigere i Aarhus end København. Det skyldes at antallet af lejligheder op mod studerende er relativt større i den jyske ungdomsby.

I Aarhus i 2014, var der 40.000 studerende men kun omkring 11.000 studieboliger, og i København var der omkring 70.000 studerende og kun 9.000 studieboliger - en fordeling, der sænker chancerne for at bo i en billig ungdomsbolig.

Der bliver konstant snakket om at bygge flere lejlighedskomplekser i både Aarhus og København, men alle undrer sig over hvor de bliver af. Antallet af studerende stiger, især i de store byer, og studieboligerne bliver ikke bygget hurtigt nok.

Hvorfor bliver der ikke bygget nye studieboliger? Kommunerne argumenterer for, at  “unge er som døgnfluer der kommer og går”, og derfor ikke vil bruge de nødvendige ressourcer. Udfaldet af dette påvirker ikke kun de studerende, men også det generelle byggemarked.