Search
12:12h. Saturday, 26 May 2018

LIVSSTIL

Det evige ræs om at overstråle sine kammerater via dyrt tøj

"Det kan ikke blive dyrt nok". Det er på tide unge får sig et nyt motto.

Konkurrence er naturligt og ligger implementeret dybt i mennesket. Dette er der intet, der kan ændre. Man vil som individ altid gerne se så godt ud som muligt og være den bedste version af sig selv – det kan vi alle erkende, alt andet ville være mærkeligt. Der er en konstant konkurrence blandt unge, om hvem der ser bedst ud, hvem der går i det dyreste tøj osv. Dyrt tøj spiller en stor faktor i konkurrencen om at se bedst ud, og for det umiddelbare førstehåndsindtryk blandt vores medmennesker. Tøjet spiller også en stor faktor i sociale sammenhænge – måske mere, end det burde. Disse dyre vaner har også en bagside. Hver femte elev føler sig presset til at købe dyrt designer tøj, fordi størstedelen af deres omgangskreds går i det. Det er ikke i orden! Jeg kan selv relatere til, at man gerne vil have dyrt tøj på, og jeg forstår godt folk, der går med det; men der må være en grænse. Selv går jeg op i mode og er helt vild med tøj. Dog syntes jeg af og til, at det går for vidt blandt mange unge. Tøjet gør unge overfladiske og lægger pres på selve individet – tøjet har en tendens til at definere unge. Den femtedel af unge, der føler sig ude for fællesskabet føler sig presset og frygter at blive smidt ud af fællesskabet, hvis de ikke gik op i deres tøj.

Ud over de personlige udfordringer, som man har med tøjet, skabes der også stort pres hos forældrene og på økonomien derhjemme. Ikke nok med, at der skal mad på bordet, skal de også forsørge deres børn med tonsvis af andre ting. Forældre er indrettet sådan, at de gør, hvad de kan, for at gøre deres børn glade og tilfredse. Hvorfor skal forældres hårdtjente penge gå til ligegyldigt modetøj, som man alligevel ikke kan passe om tre måneder? Det er simpelthen for latterligt og absurd.

Tøjet har en tendens til at gøre unge overfladiske. Der bliver lagt mere vægt ydre end det indre. Grunden til dette er, at ungdomskulturen i sig selv er overfladisk. Det er vigtigt at være populær og vigtigt at efterlade et eftertryk for unge - her spiller det dyre tøj en stor rolle.

Forleden så jeg en gruppe unge med ekstremt dyre jakker, sko og masser af smykker gå forbi en hjemløs med ødelagt tøj på gaden. Det var en stor kontrast og virkelig en øjenåbner for mig. Hvorfor skal unge gå i outfits til 5000 kr, imens der er hjemløse på gaden, som ligger og fryser, fordi de ikke har ordenligt tøj?

Min opfordring til unge er at se bort fra det ydre og fokuserer på det indre i mennesker – tøj definerer ikke, hvem du er som person. Det er som at sige, at en ananas ikke smager godt, fordi den er stegt udenpå. Kom ind i kampen!