Search
04:40h. Sunday, 25 February 2018

LIVSSTIL

Unge dropper morgenmaden i stor stil

Kender du en der tit springer morgenmaden over?

I en ny undersøgelse fremgår det, at kun 50% af alle unge spiser morgenmad. ”problematisk,” mener ekspert.

En stor del af alle unge spiser sjældent morgenmad. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt elever på Nærum Gymnasium af ernæringseksperten Kasper Ankjær. Således svarer næsten en tredjedel, at de aldrig spiser morgenmad.

En del unge mennesker samt voksne, når ikke at få det man kalder dagens vigtigste måltid. Her skal man lægge tryk på ”vigtigste”. For ifølge Kasper Ankjær kan morgenmad have en positiv indflydelse i dagligdagen. ”Ved manglende indtagelse af morgenmad eller indtagelse af morgenmad med for lavt et energiniveau, påvirkes både en persons yde – og koncentrationsevne”

Sundhedsstyrelsens anbefalinger siger det samme – det giver mere energi hvis man spiser den korrekte kost med en større mængde energi, så man kan lægge en god bund for resten af dagen. Det medfører også, at man ikke senere hen på dagen bliver lækkersulten, hvilket resulterer i dårlige madvaner.

Især mange unge dropper morgenmaden fordi de enten ikke har tid eller ikke føler nogen form for sult men tværtimod kvalme.

”Når jeg står op, føler jeg simpelthen ikke nogen form for sult. Jeg har lidt kvalme. Derfor venter jeg også med at spise til frokost”- siger Cathrine Albæk fra Nærum gymnasium

Kasper Ankjærs undersøgelse er besvaret af 15 unge mellem 16-18 år og viser at kun 50 procent af de unge spiser morgenmad hver dag.

Billede1

Mange vælger at spise havregryn til morgenmad, ifølge statistikken 50% af de 14 unge mennesker. Det er også et morgenmadsprodukt vi har gavn af, specielt til at starte dagen ud på. Fødevarestyrelsen har tidligere udtalt, at havregryn er det bedste morgenmadsprodukt, da det har et højt kostfiber- og fuldkornsindhold. Fuldkornene indeholder en masse fibre, vitaminer og mineraler som kroppen får det bedre af, og jo bedre din krop har det, jo mere produktiv er man også, konkluderer en rapport fra 2011.

De unge testpersoner føler sig også selv mere produktive og faktisk i bedre humør, ved at starte dagen med mad. Hele 71 procent har svaret de føler morgenmaden have en indflydelse på deres personlige humør. Sult gør også mange personer trætte, og i et mindre positivt humør. Derfor er det vigtigt at få en masse fuldkorn som start på dagen, da det mætter maven i længere tid. Hvorimod hvidt toastbrød, gør os mætte og giver en form for energitilskud hurtigt, men det varer dog ikke så lang tid, som hvis man havde spist bedre og sundere.