Search
12:13h. Saturday, 26 May 2018

SPORT

Dansk stjerne ude resten af sæsonen

Trine Troelsen ude resten af sæsonen af meget speciel årsag

Billede1
Billede1

Det danske kvindehåndboldlandshold og Midtjylland Håndboldklub er uden deres helt store profil resten af den igangværende sæson.

Det er ikke en skade der holder den 32-årige Trine Troelsen ude. I tirsdags meddelte hun nemlig, at hun ventede et barn. Men Troelsen er ikke den eneste der er ude af den midtjyllandske håndboldtrup. Ligeledes er de to stregspillere Linn Blohm og Sabine Pedersen fraværende på grund af den glædelige nyhed.

Trine har tidligere meldt ud at hun sammen med kæresten forgæves har prøvet at få børn.

Forståeligt var det en nervøs Trine Troelsen der skulle meddele Midtjylland Håndboldklub at hun desværre måtte tage en pause fra sporten, da det var lige i kølvandet af to andres meddelelser om længerevarende fravær.

  • Det er jo klart, at jeg var nervøs, da to af mine klubkammerater lige har sagt det samme til klubben som jeg har, men det er jo sådan det er, og det kan vi ikke gøre noget ved.

Trine Troelsen viser efterfølgende hvorfor hun er blevet så elsket af hele Danmarks håndboldfans for hendes trofasthed.

  • Det er en meget speciel tid vi går i møde. Vi er nu tre spillere der venter os og derfor ikke kan deltage aktivt. Men vi må bidrage med det vi nu engang kan uden for banen.

Midtjyllands Håndbolds træner Kristian Kristensen er dog rolig og fortæller at han ikke er så stresset over Trine Troelsens graviditet, som han var, da han fik meddelt de to andres.

  • Det er selvfølgelig meget med tre graviditeter på fem uger, men jeg er håbefuld. Jeg følte mig mere presset da jeg fik at vide, at to spillere af samme position var gravide.

Håbefuld har træner Kristensen da også lov til at være efter et transfervindue der bød på en masse økonomisk aktivitet.

  • Vi har fået solgt et par spillere, men samtidig hentet en masse nye til, så vi har dermed fået os en bred trup, hvilket gør mig helt rolig, da jeg ved vi kan hive andre spillere ind, der er meget villigere til at kæmpe for en plads på holdet.