Search
18:07h. Monday, 16 July 2018

Borgerkrig i Yemen splitter Mellemøsten

En blodig interessekonflikt har kastet den mellemøstlige region ud i kaos

Yemen er i borgerkrig, som deler nationen i to. Den ene side er den nuværende præsident Abdrabbuh Mansour Hadi og hans regering. På den anden side er Houthi-bevægelsen, som støttes af den tidligere præsident, Ali Abdullah Saleh, der havde styret landet i 30 år. Houthi-bevægelsen startede med at være uenig i Hadi’s måde at gribe fredsprocesserne an, men det er senere eskaleret så ekstremt til bombardementer og ødelagte byer, at de er blevet til regulære krigszoner. Bevægelsen startede med at marchere mod hovedstaden Sanaa, hvor Hadi var for at vælte ham af tronen. Han er nu på flugt fra sit eget folk.


Hadi vs Saleh

Abdrabbuh Mansour Hadi blev Yemens præsident i 2012. Saleh var tideligere præsident, men grundet en folkelig opstand i 2011 i forbindelse med det arabiske forår, blev han væltet af tronen. Hans vicepræsident, Hadi, overtog præsidentposten. Hadi er senere også blevet valgt som præsident ved demokratisk valg. Folket var enige med Hadi om at indføre fred mellem de forskellige stammer i landet, men det var processen som endte med at påbegynde modbevægelsen med Houthi i spidsen. Hadi modtog stor støtte fra USA og andre lande. Han har modtaget flere hundrede millioner kroner til nedkæmpning fra blandt andre al-Qaeda på den arabiske halvø AQAP.

Tideligere var Saleh imod Houthi-bevægelsen. I 2010, da han var præsident, indgik han dog en våbenhvile, der hurtigt blev brudt. Men i dag har han skiftet side, og vælger nu at støtte Houthi-bevægelsen, sammen med Iran.

Houthi-bevægelen – og hvem støtter dem?

Houthi-bevægelsen er en oprørsgruppe der tilhører en gren fra shia-islam. Det kaldes zaidisme. De fylder ca. en tredjedel af Yemens befolkning og findes primært i den nordlige del af Yemen. Houthi-bevægelsen mener at de har retten til at styre regeringen, i stedet for Hadi.

Derudover grænser det nordlige Yemen også op til Saudi-Arabien, der derfor er bange for at Houthi-bevægelsen rykker ind i landet. Saudi-Arabien, der støtter Hadi, er fuldkommen utilfredse med Houthi-bevægelsen. Iran som er nabo til Saudi-Arabien har til gengæld en stik modsat holdning til konflikten. De støtter nemlig Houthi-bevægelsen, fordi de gerne vil have kontrol over en handelsrute. Det shiamuslimske Iran og sunnimuslimske Saudi-Arabien har længe haft en strid internt om hvem, der skal have magten i regionen.

Billede11

Her ses et kort over landene Yemen, Iran og Saudi-Arabien.

Iran & Saudi-Arabien

Konflikten mellem de to lande har intet at gøre med religion, men blot om magt og indflydelse – siger mellemøstkorrespondent Steffen Jensen.

De to lande kæmper om et Yemen-kontrolleret stræde ved navn Bab el-Mandeb strædet. Strædet har en stor handelsmæssig betydning da det er gennem den kanal bl.a. olietankene skal sejle, hvis de kommer fra Det Indiske Ocean og skal gennem Det Røde Hav for at komme til Europa. Der er mange lande der ikke vil have, at Iran have kontrollen over passagen. I forvejen har Iran kontrollen over et andet vigtigt stræde, hvor 80% af alt olie fra Saudi-Arabien bliver fragtet igennem. Araberne frygter også at Iran er ved at blive en atommagt, og at de måske i fremtiden ikke får lov til at sejle igennem strædet. Derfor, når de så samtidigt er på vej ind i Yemen for bl.a. at styre endnu et stræde, vil Araberne ikke have dem til at have deres fremtidige økonomi i deres hænder.

Konsekvenserne for Danmark er, ifølge Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, ikke store. Vi har her i Europa fået spredt vores energiforsyning ud, siger han. Vi er blevet langt mindre afhængige af olien, som Saudi-Arabien leverer, i forhold til hvad vi var engang. Der er ikke grund til bekymring fordi, hvis Iran skulle gå hen og tage kontrollen over strædet, har de også oliereserver, dog ikke i samme niveau som Saudi-Arabien.